torsdag den 24. marts 2016

En hæklet gris i sit fineste dress


Selvom det ikke bliver til meget håndarbejde for tiden, lykkes det alligevel at få lavet lidt. Bl.a. denne gris, der har klædt sig sin fineste kjole og er klar til at tage til påskefrokost.

Opskriften er købt HER


tirsdag den 22. marts 2016

Vinderen af bogen DRIVHUSET er...


Hvor ville jeg gerne sige:
Jer alle sammen...

Men der er kun en bog med en særlig hilsen fra Jesper i puljen og yngstemanden fik lov at udvælge den krøllede papirlap der indeholdt vinderkommentaren.

Herfra skal der lyde et stort tillykke til:
 Charlotte

HER kan du læse mere om bogen, og er du fristet har jeg stadig bøger tilbage incl. en hilsen fra forfatteren Jesper Corfitzen til 225,- kr.
Du kan bestille den på min mail: lisehalager@os.dk

onsdag den 16. marts 2016

Så kom bogen DRIVHUSET - og et signeret eksemplar kan blive dit


I går udkom bogen Drivhuset, skrevet af min gode ven Jesper Carl Corfitzen i samarbejde med Bente Mortensen. Og jeg er piv-stolt! For der er ikke mindre end 5 billeder med af mit lille glashus.

Og du kan blive den heldige vinder af et signeret eksemplar af bogen, bare ved at smide en kommentar her under indlægget.. 
(Se nederst i indlægget hvordan du gør)

Jesper har sponsoreret bogen til vinderen, og har lovet at skrive en helt personlig hilsen til den heldige.


Bogen DRIVHUSET er 200 sider fyldt med inspiration. En meget praktisk og inspirerende grundbog for både den nye som den erfarende drivhusejer, indeholdende alt hvad et drivhus kan tilbyde fra fantastiske planteglæder til en skøn oase hvor man kan dase og slappe af. Billederne er flotte og til at forholde sig til. De er afbilledet som de forskellige drivhuse og haver nu en gang ser ud, uden ekstra "tilsætningsstoffer" som man jævnligt ser - og jeg personligt har svært ved at forholde mig til. Teksten er enkel, opstillingen på siderne er overskuelig og de har formået at skrive på et sprog hvor selv jeg fanges af planernes vækstbetingelser og dyrkning, pasning og pleje... Dem som kender mig, ved at det er en kæmpe ros til forfatterne :o)
Søger man oplysninger om hvordan man støber fundamentet til drivhuset, skal man kigge efter andre opslagsværker, ellers vil jeg påstå at med denne bog i hånden er du rustet til et drivhusliv fyldt med succes både hvad angår dyrkning, indretning og afslapning i det fantastiske glashus.



Jer der har fulgt mig, kan måske huske indlægget HER hvor jeg skrev om de havefotografer, der ville kigge forbi sidste år..
Jesper og Bente var nogle af dem der mødte op, sammen med Vicki Meinertz fra Politikens forlag og fotografen Columbus der havnede i mange mulige og umulige stillinger for at fange de rette motiver.


Billedet herunder krævede sit.. Men jeg er helt vild med resultatet af min lille vagtelhane i profil.


Du kan se mere fra mit lille drivhus i indlægget HER

I går var jeg til boglancering i Politikens smukke lokaler i København - Det har jeg aldrig prøvet før, men går alt efter planen bliver det ikke min sidste ;o)
Jeg fik nogle hyggelige snakke med bl.a. en forfatter til en kommende bog om altaner, og en super sød planteskoleejer fra Hørsholm. Og menuen fejlede bestemt heller ikke noget. Laks der smeltede på tungen, friskbagt brød og ost med tilbehør, små glas med citronfromage, chokolade og alt hvad man kunne drikke...


Bogen koster 250,- kr. i udsalg, men jeg har fået den store ære at sælge 10 stk signerede bøger for 225,- kr. pr stk. - først til mølleprincipet.
Ønsker du at gøre brug af dette tilbud, skal du sende mig en mail: lisehalager@os.dk. Bogen kan fremsendes kort efter påske med en personlig hilsen fra forfatterne.

***

Tirsdag d. 22 marts kl. 20.00 
Vinderen er fundet.
trækker jeg den heldige vinder, af et signeret eksemplar af bogen sponsoreret af Jesper Carl Corfitzen:

 DRIVHUSET - Dyrkning, indretning og afslapning.

***

For at deltage skal du lægge en kommentar her under indlægget. 

Bemærk:
Kommentarer på Facebook og instragram er IKKE med i lodtrækningen.

Jeg har ændret mine indstillinger i denne periode Give away'en kører, så jer der er "anonyme" og ikke har en google+ konto eller lign. også kan deltage.

* Skriv din kommentar i feltet.
* Vælg anonym under "kommenter som"
* Klik på "udgiv"
* Klik på feltet for at bekræfte du ikke er en "robot"
- Du er nu med i konkurrencen.

Husk dog at skrive din mail adresse i kommentaren, så jeg har mulighed for at komme i kontakt med dig, hvis netop du skulle være den heldige.

onsdag den 9. marts 2016

Når solen slukkes - Tændes stjernerne...


Citatet i overskriften kom min mor med i sommers, da vi sad på terrassen og snakkede om dem vi havde mistet. Jeg synes det var så smukt. 

Meget pludseligt, uden nogen form for advarsel mistede jeg min mor d. 19 februar...


Sorgen, savnet og alle de praktiske gøremål har overskygget min hverdag siden.
Mange ting man har været usikker på. Andre ting hvor man kunne efterleve hendes ønsker. Valg man ikke har haft lyst til at tage. Ubesvarede spørgsmål man aldrig får svar på. Men en ting jeg ikke tvivlede på, var hvad der skulle stå på båndet ved hendes bisættelse:
Når solen slukkes, tændes stjernerne

Hvil i fred kære mor. Jeg vil altid bære dig i mit hjerte....
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...