fredag den 30. november 2012

Hip hip hurra...

I dag er det min fødselsdag. 29 + et par år og det løse ;o)

Som en kær veninde sagde: Du skal ikke brokke dig over alderen før tallene står i en anden rækkefølge... Ja så kan 37 pludselig blive til mange hvis de tal bliver byttet rundt :o)


Dagen startede tidligt som sædvanligt, men alligevel så anderledes for jeg har aldrig lavet æblekage kl. 0620 om morgenen! Drengene er glade for at chaufførerne efterlod rester - og Mads især over at der stadig er så meget flødeskum tilbage... Hmmm...

Om lidt kommer manden hjem. Så skal vi hygge og nyde at det er fredag, det er fødselsdag og startskuddet på weekenden har lydt. Det gider jeg rigtig godt...

torsdag den 29. november 2012

Jul på badeværelset

Jeg har fået en større mængde buksbom, og fik lavet de første par kranse i aftes - bare liiige for at prøve :o)


Nu hænger de på det gamle skab over toilettet og pynter. Med en enkelt lille nisse eller lign. på bordet, må det kunne udgøre badeværelsets julepyntning for i år...

Satser på at nå rengøringen i morgen - hvis jeg gider det på min fødselsdag.. 29 år IGEN...?
Hvis det lykkes kommer julekasserne ned fra loftet på søndag. Glæder mig lidt til at hilse på de små Trip Trap nisser  ;o)

Jeg mangler også og få lavet adventsdekoration og lidt grønt om kalenderlyset - måske jeg når det... Ellers er alt bare som det plejer her i huset. Lettere forsinket, men vi når gerne i mål til sidst alligevel :o)

Hvis du vil se mere af vores badeværelse, kan du finde det lige HER.



onsdag den 28. november 2012

Strikkede grydelapper af den grove slags

Mangler du en hurtig julegave kunne de her måske være en idé...?

Tykke grydelapper strikket af stofgarn fra Stof og stil (magen til zpagetti-garn) på pind 10.

De er super nemme (og hurtige). Slå 20 masker op og strik ret til de er kvadratiske. Luk af og hækl 8 luftmasker i den sidste maske til ophæng...

Jeg fik lavet et sæt i aftes - og startet op på endnu et i sort. Overvejede at hækle en kant rundt om dem med tyndere garn, men lod idéen ligge da jeg godt kan li deres grove struktur.

Glæder mig til at få dem afprøvet, for de er så tykke og jeg tvivler stærkt på, at varmen kan finde vej fra det ildfaste fad til fingrene, som ellers godt kan være problemet med hjemmelavede grydelapper - i vært fald dem jeg har haft i hænderne...

Fandt idéen HER. En norsk blog hvor du også kan se dem med træknapper og stofmærke med stempel fra Søstrene Grene.

tirsdag den 27. november 2012

Så blev juletræerne tændt...

 Jeg har brugt en timestid i eftermiddag i selskab med lyskæder, julemusik og en hund der synes at jeg hellere skulle bruge tid på at sparke til hans bold...

Men vi fik sat lys i de små juletræer ved indgangen til vores indkørsel. 

 Og lyskæden rundt om pavilonen fik strøm igen.

Gran med lyskæde omkring indgangsdørene.

Et par af træerne i haven har også måtte lægge grene til nogle lyskæder. 
Truer med at finde kasserne med dekorationsmateriale frem i morgen aften. Håber tiden tillader det, så duften af gran kan fylde huset... Det gider jeg godt :o)

Ønsker jer alle en dejlig aften. Min kommer til at foregå i sofaen med en dum hofte, varmepude, garn, nogle tykke strikkepinde og en ny idé til en hurtig julegave.


mandag den 26. november 2012

Hjemmestrikkede strømper - ikke så tosset endda

Så fik gemalen også et par ragsokker..


" Tak min skat, lav du bare en masse-produktion af dem..."
Når der er 2 søndage i en uge og helvede fryser til is, så vil han se mig strikke strømper i massevis. Ind til da må han nøjes med det par han har... Men dejligt han sætter pris på dem :o)

Vil du strikke ragsokker til dig selv eller dem du har kær på lidt tykkere pinde, kan du finde opskriften HER.

søndag den 25. november 2012

De 3 vindere af min 1 års-fødselsdags Give away er...

I dag er det et år siden jeg lavede første indlæg på denne blog. Et år siden jeg "sprang ud af skabet" og løftede sløret for hvad det er jeg går og roder med, og gik fra at være den "anonyme" til der kom et ansigt på - Jeg har absolut ikke fortrudt det!

Tusind tak til alle jer der lægger en kommentar, en hilsen og søde ord hos mig. De varmer hver og et og gør at man tør springe ud i nye og uafprøvede projekter. At man får færdiggjort de lidt kedeligere projekter og man kan finde hjælp når man render panden mod muren og ikke kan komme videre...
Tusind tak for I deler jeres skønne kreativiteter og inspirerer til nye idéer hos jer. Jeg sætter virkelig pris på de tidspunkter, hvor jeg har tid til at komme rundt hos andre og kigge, blive inspireret, få smil på læben og blive rørt i hjertet. Blogland er en tidsrøver - men en meget berigende en af slagsen ;o)


I anledningen af fødselsdagen var der 3 broderier efter eget valg på højkant, og de 3 vindere som jeg sender et stort tillykke er:

Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Nr. 35: Susan Durup med bloggen My loving garden


Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

Nr. 24: Trej med bloggen Med saks og lim


Tilfældig tal udtrækning af Find En Vinder

      Nr. 48: Fru Fischer med bloggen Fru Fischers verden


Jeg er spændt på hvad I ønsker at få broderet.

Tak til jer alle for at ha leget med. Tak for et pragtfuldt blog-år her i blogland :o)
Og velkommen til nye læsere her på bloggen...

Det gik til et godt formål

Yngstemanden har haft emneuge i skolen hele ugen. De har haft om fattige lande, om krige og mennesker der har det rigtig svært. De har haft besøg af en sygeplejerske der arbejder i krigszonerne og af unge invandere som har fortalt deres historier om livet midt i katastroferne. 
De har arbejdet på værksteder, hvor de har fremstillet ting der blev solgt i går hvor de holdt afslutning på emneugen. Alle pengene som kom ind går ubeskåret til Syrien. Fantastisk måde at lære eleverne hvordan verden ser ud, uden for vores trygge lille land.

Der var rigtig mange sjove ting og vi kom hjem med favnen fuld :o)


Mads havde bl.a. lavet denne blå fugl af grene som er blevet snittet, slebet og malet. Den er faktisk ret kær og måtte selvfølgelig med hjem :o)

Lysestager og 2 små nisser.

Og det kæreste juletræ lavet af cykelslanger

De havde lavet mange andre sjove ting af cykelslanger, og jeg er ret fristet til at runde cykelsmeden en af dagene for selv at prøve ..

Vi fik også købt hjemmebagte jødekager og lavet popcorn over bål... Dem kan jeg sjovt nok ikke tage billeder af her dagen derpå - de er blevet væk...? ;o)

Håber I alle får en dejlig søndag og....
HUSK:
Min Give away som slutter i aften.
Du kan stadig nå og smide et lod i puljen :o)

lørdag den 24. november 2012

Heldige mig :o)


Det her lå i den fineste indpakning og ventede i min postkasse da jeg kom hjem. Mon de har flyttet julen fra d. 24 dec. til 24 nov..? Det føles sådan lige nu :o)
Pakken indeholdt opskrift på super skønne, hæklede vanter incl. garn fra Charlotte, da jeg var så heldig at vinde hendes fede Give away tidligere på ugen. Jubiiii :o)
Ud over hendes opskrift på vanter af eget design havde hun lagt bladet Alt om håndarbejde med i pakken. Har lige bladret det hurtigt i gennem. For pokker hvor er der mange skønne ting i (og alt for lidt tid...)


...og øjs, hvor jeg glæder mig til at disse vanter sidder på mine hænder! Forhåbentlig finder jeg snart tid til dem, for de ligger godt nok og frister lidt rigeligt ;o)

Tusind, tusind tak Charlotte. Er super lykkelig for at heldet fandt frem til mig denne gang.

fredag den 23. november 2012

Syede grisebasser og ro i sjælen

Inden de stikker af alle sammen som værtindegaver, vil jeg lige vise jer mine jule-grisebasser.


På rø... har de fået broderet "god jul"


Kan se på billederne at den stribede er godt i gang med at gnaske æbler :o) Må ha fået trykket trynen mens jeg bar rundt på dem..


På bordet ligger 4 mere som mangler en sammensyning og lidt fyld i maven. Har været forbi Jysk efter billige puder der skal bruges til formålet, for de sluger godt med fyldstof når de er 20 cm høje og 30 cm lange.

Jeg forelskede mig i grisene HER hos Marianne, og mønsteret til dem kan du finde HER.


I går tog vi afsked med min kære medarbejder gennem mange år. Det var en hård men utrolig smuk dag, hvor jeg fik brugt flere måneders forbrug af kleenex på få timer. I går gik det også rigtig op for mig, at han virkelig ikke kommer tilbage. At han ikke pludselig kommer ind af døren i chaufførstuen og siger godmorgen... Den sidste uge har været præget af uro, sorg, håb og forvirring inderst inde. Nu er der ro i sjælen kan jeg mærke... 



onsdag den 21. november 2012

Hæklet solbrille-etui på en gråvejrsdag

Mine solbriller har været konstant udsat for farer de sidste 1½ år, da den kuffert der fulgte med brillerne fyldte halvdelen af tasken - læs: aldrig har været brugt...


Nu fik jeg taget sammen. Helt uden for årstiden fik jeg nørklet et etui sammen til dem. Rundt og rundt i fastmasker afsluttet med en muslingekant, og samlet i bunden med endnu en muslingekant - muslinger... det lugter da lidt af sommer og strand :o)


Den hæklede knap fandt jeg vejledning på HER.

Når jeg får taget mig sammen til det, får etuiet broderet en blomst på fronten... Hvis jeg ikke får en anden idé inden da. Indtil det sker vil jeg glæde mig over, at jeg langt om længe fik taget mig sammen til et solbrille-etui, der kan ligge i tasken uden at optage alt for meget plads!

tirsdag den 20. november 2012

Opskrift på strikkede strømper pind 4½

Efter mit indlæg i fredags har flere efterlyst opskriften på strikkede strømper/sokker i ragsokgarn, og da den opskrift jeg har brugt er en gammel svend, fra dengang telefonnummeret havde et områdenummer der startede med 0, tillader jeg mig nu at dele den med jer, så I heller ikke behøver at fryse tæerne blå til vinter...

Opskriften her er med alm. ribkant, men den kan man jo ændre som det passer humøret. Jeg er en str. 40 og startede med 45 masker i stedet for de 40 som står i opskriften, da jeg lavede snoning på kanten og fortsatte den ene snoning ned langs skaftet bagpå. I anden sidste omgang inden hælen, tog jeg ind til de 40 masker og fortsatte opskriften som beskrevet. Da jeg er til længere strømper der går godt op omkring benet er de også blevet forlænget et godt stykke her i forhold til opskriften. De sidder helt fantastisk!


Garn: Ragsokgarn der passer til pind 4½-5
Pinde: Strømpepinde nr. 4½.
Størrelser: 25/26 (27/28) 30/31 (32/33) 35/36 (38/39) 40/41 (42/43)
Hvad der lige er blevet af str. 29 og 37 ved jeg ikke, men gengiver opskriften som den står...
Strikkefasthed: 8½ m = 5cm.

Slå 28 (28) 32 (32) 36 (36) 40 (40) m op med 2 pinde. Fordel m på 4 p og strik 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) cm rib 2r, 2vr. Fortsæt i glat med 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m på hver p, til arb måler 12 (13) 14 (15) 16 (16) 17 (17) cm.

Hæl:
Sæt 1. og 4. p´s m over på en pind = 14 (14) 16 (16) 18 (18) 20 (20) m. Strik glat, frem og tilbage - 5 (5½) 6 (6½) 7 (7½) 8 (8½) cm - slut med en vrangpind.

Runding af hæl:
Strik r til de sidste 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) m, 2 dr r sm, 1r. Vend, 1 vr løs af, strik vr til de sidste 6 (6) 7 (7) 8 (8) 9 (9) m, - 2 vr sm, 1 vr.
Vend, 1 r løs af, strik r til de sidste 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) m (= til en m før sidste vending) - 2 dr r sm, 1r. Vend, 1 vr løs af, -strik vr til de sidste 4 (4) 5 (5) 6 (6) 7 (7) m, - 2 vr sm, 1 vr.
Vend og fortsæt på denne måde til alle masker er på p. = 8 (8) 10 (10) 10 (10) 12 (12) m. Strik 1 p ret.
Strik m op langs hælen således: 10 (11) 12 (12) 13 (14) 15 (16) m langs hælens ene side, strik 2. og 3. p´s 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m, - 10 (11) 12 (12) 13 (14) 15 (16) m langs hælens anden side.
Fordel m således: (deles midt i hælen)
1.p: 14 (15) 17 (17) 18 (19) 21 (22) m.
2.p: 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m.
3.p: 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m.
4.p: 14 (15) 17 (17) 18 (19) 21 (22) m.

Kilen:
1.p: Strik r til de sidste 2 m, - 2 r sm.
2. og 3. p: Glat
4.p: 2 dr r sm, - strik r p ud.
Gentag disse indt. på hver 2. omg. til der igen er 7 (7) 8 (8) 9 (9) 10 (10) m på hver p. Fortsæt i glat til foden måler 8½ (9½) 10½ (11) 12 (13½) 15 (17) cm - efter hælen, hvor maskerne er strikket op på siden af hælen.

Tåen:
1.p: Strik r til de sidste 3m, - 2r sm, 1r.
2.p: 1r, 1r løs af, 1r, træk den løse m over, - strik r p ud.
3.p: Som 1. p.
4.p: Som 2. p.
Gentag disse indt. på hver 2. omg til der er 12 (12) 12 (12) 12 (16) 16 (16) m i hele omg. Strik en omg r efter sidste indt.
Sæt 1. og 4. p´s 6 (6) 6 (6) 6 (8) 8 (8) m over på en p og 2. og 3. p´s 6 (6) 6 (6) 6 (8) 8 (8) m over på en p. Sy m sm med maskesting.
- Eller vend strømpen og luk m af, idet m samtidig strikkes sm 2 og 2, en fra hver pind.
- Eller strik indt til der er 8 m tilbage i hele omg. Bryd garnet og træk garnet igennem de 8 m. Stram til.

Strik den anden sok på samme måde.


Rigtig god fornøjelse :o)





fredag den 16. november 2012

Tykke, stribede ragsokker med snoninger og en julekalender


Nu er det slut med at fryse tæerne blå i gummistøvlerne...


Jeg stod egentlig på hovedet i garnkassen efter noget helt andet, men op af dybet dukkede resterne af strømpegarnet frem. 1½ nøgle mørkegråt og en nøgle lysegråt så de endte med striber...


I stedet for alm. ribkant lavede jeg snoninger over 6 retmasker med 3 vrangmasker i mellem, og fortsatte den bagerste snoning ned til hælen. (Så er jeg også sikker på at jeg kan have dem for mig selv i dette hankønshus :o)


Og på pind 4½ går strik så stærkt, at jeg gider at strikke dem færdige - strik er absolut ikke min stærke side, og for mange vrangmasker giver dødsstødet allerede inden jeg får slået maskerne op. Lidt æv når man som jeg konstant forelsker sig i de tykke, lækre, vamsede striktrøjer der frister alle vegne.
Men så kan jeg hygge mig i mine nye tykke, lækre, vamsede strikstrømper kan jeg :o)

I chaufførstuen ventede en gave fra mine skønne ansatte sammen med en fin buket blomster. På trods af vores store tab i onsdags gennemfører vi vores planlagte julefrokost i morgen, og de kære mennesker synes jeg skulle have en hilsen.


En te-julekalender med 24 forskellige slags te - uhm hvor jeg glæder mig til 1 december. Det bliver lykken hver aften at skulle smage en ny te - og spise et stykke chokolade fra min Toms chokoladekalender til... Chokoladekalenderen har jeg selv købt efter ordre fra yngstemanden, da han var med i byen for at købe julekalender til ham og storebror. På spørgsmålet om vi skulle købe en Toms julekalender til manden i huset, svarede han at skulle jeg i vært fald også have en, så jeg også kunne mærke det snart blev jul! Han er så kær ;o)


Håber i alle får en fantastisk weekend. Jeg vil i vært fald nyde min i selskab med dejlige mennesker, en juleøl (eller to..) og varme fusser  :o)


torsdag den 15. november 2012

RIP kære ven...

I går blev der tændt en stor stjerne på himlen... Og vi her på jorden blev en pragtfuld mand fattigere.


Mit lille firma mistede en højt elsket chauffør... en medarbejder og god, hjælpsom ven med et stort hjerte.

Jeg har altid beundret hans positive tilgang til verden, og jeg er dybt taknemmelig for, at have haft en person som ham i mit liv og dagligdag gennem de sidste 12 år.
Han har lært mig, at uanset hvor svær en situation man står i, og hvor urimlig verden kan være, er der altid noget der kunne være endnu sværere og endnu  mere urimligt. Lige nu ville jeg gerne, at han ville lægge armen om mig, og minde mig om det igen på sin egen lune måde at sige tingene på...

Hans død har efterladt et kæmpe tomrum, både i firmaet og i vores hjerter, og mine tanker går til hans kæreste, børn og nære ven som jeg i går måtte overbringe den tragiske meddelelse til.

Tankerne går også til himlen, hvor jeg forestiller mig ham sidde og hygge med gamle venner. Med en kop kaffe i hånden, lune historier om gamle dage, biler og sjove vittigheder i ærmet mens jazz-musikken spiller i baggrunden.

Himlen er bestemt ikke et kedeligt sted at være nu...  

RIP kære ven og tak for alt...

mandag den 12. november 2012

Give Away

Bloggen har 1 års-føds'dag d. 25 november og den har for nyligt rundet 100 faste læsere, hvilket jeg er utroligt beæret over, så en Give away må skydes igang :o)


 D. 25 november trækker jeg 3 vindere, som kan få broderet lige den tekst de ønsker og i den farve og skrift de ønsker.

Det kan broderes på en jakke/trøje, et specielt stof som man har tænkt at betrække sin skammel med eller den eksisterende hynde på ynglingsstolen, håndklæder med forbogstav eller monogram. Navn, vægt og fødselsdag på sengetøj til dåbsbabyen. Eller hvad med en personlig julegave til den man har kær ;o)

Her under lidt af det jeg har syet (går med gru op for mig hvor få billeder jeg egentlig får taget...)


Puden her var en gave fra mine drenge til deres bonus-storebror sidste jul.

"Sometimes being a brother, is even better than being a superhero"



Eller denne bestillingsopgave, som endnu ikke er hverken strøget eller syet sammen, men gerne skal afleveres på torsdag i form af en pude på 50x50cm.

"Dream as if you will live forever.
Live as if you only have today"




Et citat fra Grisling, som blev en fin pude på 40x40 cm. bestilt til en stor Grisling-fan der fyldte 4 år.  

"Små hjerter kan også føle store ting"



En mulepose til en pige, hvis gymnastiktøj altid "blev væk"...


Her mandens nye arbejds-vinterjakke der er ved at få broderet logo på ryggen.




Lidt leg fra weekenden som I kun får lov at se "røven" på lige nu ;o)


Indlæg med den og dens søskende kommer senere...









Men som sagt - mulighederne er mange...

Hvis I ikke ønsker broderiet på noget bestemt, broderer jeg det på alm. hvidt eller sort bomuldsstof, som I selv kan "lege" videre med.

Inden jeg syr det ønskede, får I tilsendt en mail så I kan se hvordan broderiet kommer til at se ud - og der vil være mulighed for at lave de evt. rettelser I ønsker inden maskinen stikker nålen i stoffet :o)



Sådan deltager du:

1 lod for at være/blive fast læser

eller

5 lodder for at være/blive fast læser, der samtidig reklamerer for denne Give away med link og det øverste billede på egen blog.

Skriv i kommentarfeltet hvor mange lodder du deltager med - 1 eller 5 stk.
- og husk mailadresse, hvis ikke du har en blog og er nem at komme i kontakt med andre steder...



De 3 heldige vindere trækkes d. 25 november kl. 20.00

Held og lykke...


onsdag den 7. november 2012

L for Lise...

Jeg sidder og venter på en telefonopringning, for at kunne komme videre med det jeg nu en gang er i gang med... Venter stadig!

Benyttede starten af ventetiden med at få afprøvet et af de nye mønstre jeg har købt til symaskinen.

L for Lise...
Synes alle bogstaverne er helt fantastisk flotte, og tænker de skal indgå i den bryllupsgave jeg har i tankerne til min svigerindes bryllup.

Selvom jeg tog billedet kl. 1540, måtte jeg udenfor for at få et ordentligt lys - skulle hilse og sige det er regnvejr. Utroligt så stærkt det går med at blive mørkt.

Fik lavet dette broderi i aftes på et krøllet stykke hørstof - det er det stadig :o)
5 minutter efter jeg trykkede start var det færdigt - incl. flere trådskift. Man kan jo ikke engang nå at ryge en smøg på den tid...

Nu vil jeg prøve at ringe den anden vej. Håber der er kontakt!

tirsdag den 6. november 2012

Fyldte kagedåser

Yngste-manden er hjemme med feber og hovedpine hvilket har gjort, at en tirsdag der ellers var fyldt i kalenderen pludselig blev til en hjemme-hyggedag.


Vi har fået bagt knækbrød og jule-cookies med ekstra chokolade - og prøvesmagt... men kun 1 stk pr snude efter yngstemandens komando!
Han er så kær, for storebror skal jo også smage når han kommer hjem fra skole. Når det sker "prøvesmager" vi en mere  :o)


 Opskrifterne findes i Den store bagebog 3 fra Amo. 


Han er lige faldet i søvn på sofaen, så jeg må hellere få lavet bare lidt på kontoret - selv om det er fristende bare at fortsætte hyggen og lege det var søndag... Det gad jeg godt :o)

God dag til jer alle - uanset hvilken dag I har gang i på denne tirsdag




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...